Blandt de mange flotte indsendte forslag, var det Nils Baums tegning, der vurderedes til at være det kendingsmærke, der på en smuk og enkel måde visualiserer Forfatningskommissionens arbejde og mål. Nils Baum, der siden 2009 har fungeret som kommunikationsmedarbejder i Inatsisartut Bureau er stolt og beæret over udnævnelsen:
- Det er nok også på grund af mit spændende arbejde Inatsisartut, at jeg har udviklet en bevidsthed for design og en interesse for at skabe noget, der ser flot og indbydende ud. Det er selvfølgelig indholdet, der til sidst er det afgørende, men hvis indpakningen er flot, bliver det jo endnu mere interessant.
Hvor fik du ideen til at deltage i logo-konkurrencen?
- Jeg så annoncen om Logokonkurrencen i avisen Sermitsiaq, september sidste år og tænkte - det kunne være interessant at deltage.
Hvordan fik du ideen til logoets udseende?
- Jeg gik i gang sammen med min kæreste, der tegnede sit eget forslag. Min første tegning var et paragraf-tegn, mens kæresten tegnede en bog med omrids af Grønland og det grønlandske flag. Det gav mig inspiration til at placere elementer af vores flag ind i min paragraftegning. Jeg synes, at vores flag er virkelig smuk, og det føltes på en måde nærliggende og rigtigt, at det skulle indgå i logoet. Sammen med paragraftegnet virker det efter min mening ret genkendeligt for, hvad Forfatningskommissionen laver.
Har du før tegnet Logoer?
- Jeg har været med til at drøfte forskellige varianter af Inatsisartut logo, der bruges siden 2010, men det var ikke mig, der har tegnet det.
Hvordan føles det at vinde forfatningskommissionens LOGO konkurrence?
- Jeg er meget glad for det og føler mig beæret, at jeg måtte være den, der har givet Forfatningskommissionens arbejde et visuelt præg. Forfatningskommissionen har endnu ikke været så synlig, men jeg håber, at logoet vil bidrage til at skabe større opmærksomhed om kommissionens vigtige arbejde, når det kommer for alvor i gang. Det bliver spændende at definere og afgrænse de værdier, som skal præge en grønlandsk forfatning, og jeg håber, at der kommer en bred folkelig debat om dette vigtige emne.
Vinderen af Forfatningskommissionens Logo-konkurrence i september 2017, fik overrakt et fint diplom og 10.000 kr.