airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Om den forrige Forfatningskommission

Fra venstre: Leif Fontaine (tilforordnet medlem), Per Rosing-Petersen (Kommissionsmedlem), Jess Svane (Kommissionsmedlem), Vivian Motzfeldt (Kommissionsformand), Carla Jessen Williamson (tilforordnet medlem), Debora Kleist (Kommissionsmedlem), Nivi Olsen (Kommissionsmedlem), Mimi Karlsen (Kommissionsmedlem).

Hvorfor en kommission?
Inatsisartut  besluttede i 2016 (om efteråret) at nedsætte en forfatningskommission, der skal udarbejde forslaget til Grønlands forfatning.

Det tilstræbes, at Forfatningskommissionen, der trådte i kraft den 26. april 2017 afslutter sit arbejde og fremlægger betænkningen med et forslag til forfatningen inden for en tidshorisont på to til tre år fra sin nedsættelse. Der er mulighed for, at kommissionen kan få forlænget sin arbejdsperiode, hvis det bliver nødvendigt, men en forlængelse skal først godkendes af Naalakkersuisut. Kommissionen afleverer betænkningen til Naalakkersuisut, når den er færdig.

Læs her Redegørelse for nedsættelse af en grønlandsk forfatningskommission.

Læs her om kommissoriet for den forrige kommission.

Forfatningskommissionens sammensætning
Forfatningskommissionen skal bestå af syv medlemmer, så alle partier, der er valgt ind i Inatsisartut er repræsenteret. Derudover kan Forfatningskommissionen udpege to til fire tilforordnede medlemmer, hvor oppositionen gives mulighed for at indstille én af de tilforordnede medlemmer. Naalakkersuisut udpeger ligeledes 2-4 faste tilforordnede til Forfatningskommissionen.

Blandt de indstillede medlemmer af Forfatningskommissionen udpeger det parti, der fik flest stemmer ved seneste Inatsisartut-valg, formanden for Forfatningskommissionen og kommissionens næstformand udpeges af det næststørste parti i Inatsisartut.

Kommissionens to arbejdsgrupper
Kommissionen har nedsat to arbejdsgrupper:

1. Arbejdsgruppen vedrørende statsforfatningsret, folkeret og finanser (Naalagaaffiup inatsisitigut naalakkersugaaneranut, inuiaat inatsisaannut aningaasaqarnermullu suleqatigiissitaq) (Working Group on Constitutional Law, International Law & Finances).

2. Arbejdsgruppen vedrørende menneske- og borgerrettigheder, og kultur, (Inuit innuttaasullu pisinnaatitaaffiinut kulturimullu suleqatigiissitaq) (Working Group on Human Rights and Citizenship & Culture)

Arbejdsgruppen vedrørende statsforfatningsret, folkeret og finanser beskæftiger sig med regeringsformer, udenrigs- og sikkerhedsanliggender, økonomiske forhold samt erhvervs- og handelsforhold.
Arbejdsgruppen vedrørende menneske- og borgerrettigheder og kultur beskæftiger sig med menneskerettigheder- og forpligtelser, natur- og miljøforhold samt kultur, sprog og nationale værdier.
Arbejdsgrupperne kan fremlægge tekstforslag og udkast til spørgsmål, som kommissionen skal tage stilling til i fælleskab.
Sagkyndige, andre repræsentanter og eksperter fra forskellige offentlige myndigheder kan deltage på ad hoc-basis i kommissionsarbejdet på formandskabets invitation.

Borgerindragelse
Forfatningskommissionen skal under sin virke nå ud til alle landsdele, fysisk og elektronisk. Kommissionen skal sørge for at møde og inddrage alle borgere ved hjælp af nye og forskellige dialog-metoder. Alle borgere i Grønland har også mulighed for at komme med egne forslag og ønsker til den kommende forfatning.
Forfatningskommissionen har en hjemmeside: www.tunngavik.gl, hvor borgernes forslag og ønsker til forfatningen vil kunne læses.

Tidsrammen
2017
Forfatningskommissionens medlemmer udpeges af Naalakkersuisut og der oprettes et sekretariat for kommissionen. Året 2017 er et etablerings- og indkørings-år.

2018
Året er et folkeoplysnings- og informations-år med tæt inddragelse af befolkningen. Året skal hovedsageligt bruges til at forklare befolkningen hvorfor Forfatningskommissionen er sat i verden, og hvorfor Grønland skal have en forfatning. Hvad er målet? Hvad er formålet? I løbet af året er målsætningen at forankre en folkelig forståelse af hvad en forfatning er for en størrelse.
Inden året er omme afholdes en konference med overskriften: Grønlands forfatning - hvorfor er det vigtigt og betydningen heraf. ”Hvad er målet?”

2019
Året er borgernes år og skal hovedsageligt bruges til at inddrage befolkningen, og til en vis grad det internationale samfund, i en mere detaljeret, nuanceret og fyldestgørende arbejde med forfatningsudkastet.
Et udkast til en principbetænkning om forfatningsarbejdet udarbejdes med henblik på politisk behandling og stillingtagen under Inatsisartut’s efterårssamling 2019.

2020
Det er målet at året bliver det år, hvor man høster resultatet af befolkningens deltagelse i forfatningsarbejdet. Det bliver det år, hvor man lægger sidste hånd på selve betænkningen som på et udkast til en forfatning. Det er planen at overdrage Forfatningskommissionens betænkning, indeholdende et forslag til Grønlands Forfatning til Naalakkersuisut - på nationaldagen den 21. juni 2020.