Kommissionens formand, Ineqi Skourup Kielsen, fortæller i sin indledning af årsrapporten, at dette måske udefra kan være svært at se, da der endnu ikke er udkommet offentlige resultater af kommissionens arbejde.
- Kommissionen har været travlt beskæftiget med at researche og færdiggøre det første udkast til den grønlandske forfatning, siger han og fortsætter:
- Kommissoriet fra Naalakkersuisut stiller krav om, at udkastet til forfatningen først skal sendes ud til høring blandt befolkningen, når den er omhyggeligt gennemarbejdet og klar til læsning, samt når kommissionen er blevet enige om udformningen af udkastet.
Forfatningsarbejdet forventes at blive afsluttet ultimo 2022.
Årsrapporten kan læses her.